15 Tinder-typer og hvorfor jeg droppede Tinder efter en måned

15 Tinder-typer og hvorfor jeg droppede Tinder efter en måned

Indimellem bliver jeg som så mange andre singler stillet det dejlige spørgsmål ”Hvorfor er du single?”. Og mens jeg så griner lidt nervøst og min hjerne arbejder på højtryk for at finde på et godt svar, så bliver spørgsmålet ofte efterfulgt af et utålmodigt ”Er du meget kræsen, eller…?”.
Jeg har aldrig tænkt over, hvor jeg ligger på kræsenhedsskalaen, som åbenbart findes. Men så prøvede jeg Tinder, og så stod det pludselig meget hurtigt klart for mig, hvad jeg i hvert fald IKKE vil have.

Jeg havde ellers svoret, at jeg aldrig nogensinde skulle på Tinder. Jeg syntes, app’en samlede alt det, jeg følte mig frastødt over ved dating, og jeg kunne slet ikke se, at det skulle være en mulighed for mig. Alligevel lykkedes det i efteråret én af mine veninder at overbevise mig om bare lige at prøve det.

Her er så 15 Tinder-typer, der virkelig bragte kræsenheden frem i mig:

  1. Mænd, der dedikerer deres profiltekst til AGF og Fitness World. Seriøst, er der en uskreven regel om, at ”fodbold & fitness” SKAL indgå i en mands profiltekst?
  2. Mænd, der skriver deres snapchat i deres profiltekst. Bare nej.
  3. Mænd, hvis profiltekst er fyldt med stave-/slåfejl.
  4. Mænd, der starter en samtale med et ”sjovt & originalt” spørgsmål, der skal bryde isen, men i virkeligheden mest af alt bare er upersonligt og umuligt at bygge en samtale ud fra. Hvad blev der af at indlede en samtale med et ”hej”?
  5. Mænd, der bruger et gammelt vandmærket skolefoto som profilbillede.
  6. Mænd, der beskriver sig selv som ”glade og smilende” i deres profiltekst, men som har det mest steneren pokerfjæs på alle deres billeder.
  7. Mænd, der er omringet af andre mænd på alle deres billeder, så man ikke har en chance for at vide, hvem af dem der står bag profilen.
  8. Profiler med den klassiske række af klichéfyldte billeder, der skal afspejle mandens alsidige personlighed: Jeg bungiejumper = jeg er modig. Jeg klapper en kænguru = jeg er berejst. Jeg løber = jeg er sporty. Jeg er sammen med mine venner = jeg er social. Jeg kan flexe mine muskler = jeg er lækker.
  9. Mænd, hvis profiltekst er: ”At rejse er at leve”. Basic level 1000000.
  10. Mænd, der rækker fuck på deres profilbilleder. Nice to meet you too!
  11. Mænd, der poser op ad en sportsvogn. Var der nogen, der sagde penisforlænger?
  12. Profiler, der kun (som i udelukkende!) har billeder af dyre armbåndsure.
  13. Mænd, der skriver ”Jeg har dårlig humor”. Intriguing… Hvorfor er der så mange, der skriver det??
  14. ”Min mor synes, jeg er sød”. Igen: Hvorfor er der så mange, der skriver det?
  15. Mænd, der kun har billeder af sig selv i soldateruniform og/eller med skydevåben. Er jeg den eneste, der tænker Terkel i knibe – millitjær?!

Behøver jeg sige, at jeg ikke mødtes med nogen derfra? Efter en måneds choktilstand og overvældelse slettede jeg app’en med en følelse af lettelse over ikke længere at være en del af det spil. For det er jo et spil – helt som jeg havde forestillet mig. Det er sjovt, når man får et match, og så swiper man ellers videre i kødkataloget for at prøve det igen.

Problemet er bare, at mange af de fyre, jeg valgte fra på app’en, sikkert havde været rigtig flinke, hvis jeg havde mødt dem i virkeligheden. Men på Tinder er der jo bare så mange mulige kandidater, der bare venter på at blive swipet den ene eller den anden vej, så hvorfor skulle man gå på kompromis med sine forestillinger? På den måde bliver man aldrig udfordret på sine fordomme, og så kommer ens kræsenhed til at fylde mere end ens åbenhed.

Desuden havde jeg virkelig svært ved at være en del af den datingkultur, som jeg føler mig så frastødt af: alle de uskrevne regler og usikkerheden ved aldrig at vide, om man bare er én ud af mange for den person, man ser. De bekymringer kan man selvfølgelig også have, selvom man ikke lige har mødt sin date på Tinder, men i hvert fald bliver jeg nu ikke en del af den gruppe, for hvem dét at slette sin Tinder-profil er det nye ”jeg elsker dig”.

Læs også: Romantik er en by i Rusland for min generation

4 Comments
Jette
7 months siden

Hvad med alle dem der udelukkende har billeder af sig selv taget ind i et spejl (hvor de gerne flexer eller har totalt stoneface), dem som kun har selfies taget i sengen eller dem som udelukkende optræder i bar overkrop 😂 nummer 1 og 3 kombineres i særligt slemme tilfælde. Eller dem som har billeder af så ringe kvalitet at det er svært at tyde deres ansigtstræk! Jeg kunne blive ved.. Det er sgu lidt deprimerende. Ud i den virkelige verden hvor de fleste heldigvis formår at give et bedre indtryk :)

annaosowo
7 months siden

Haha ja, også gode og meget genkendelige eksempler du nævner! :D Og det er jo synd, for man kan helt sikkert godt være rigtig sød, selvom man måske ikke lige er så ferm til at tage selfies. Så for mig giver det klart mere mening at møde folk ude i den virkelige verden, hvor jeg er noget mere åben og imødekommende, end når jeg sidder på en app og bliver blændet af en uheldig spejlblitz :)

Joen Kaaber
7 months siden

Hey Anna :D  Vil starte med at give dig ret i at tinder, i mange tilfælde, er noget rod. Når nu det er sagt, læste jeg for lidt tid tilbage et af dine opslag, som i bund og grund handlede om at du savnede romantik i dit liv. Efter at have læst dette opslag, kan jeg ikke lade være med at bide mærke i din egen indstilling, Du skriver selv "hvorfor skulle man gå på kompromis med sine forestillinger?" Og svarer selv på det kort efter, "på den måde bliver man aldrig udfordret på sine fordomme". Hvis du leder efter en der kan "wowe" dig, så er du nødt til at give den mand en chance for at dukke op og gøre sin ting :) måske er tinder ikke vejen? Måske er det? Til førnævnte opslag, spurgte jeg i facebooks kommentarfelt, om nogen af de samtykkende kvinder kunne fortælle mig hvordan den eftersøgte romantik skulle udføres. Mit spørgsmål havde bund i, at mange af de kvinder der har passeret gennem mit liv, enten har opfattet romantiske gestusser negativt, eller været komplet ligeglade. Jeg fik intet svar, hvilket jeg syntes er ærgeligt :) De fleste mænd ønsker ikke andet end at gøre deres kvinder glade. Men hvis du og dine medsøstre bliver ved med at slå os i hovedet med alt det vi gør forkert, så bliver det svært :(  Mange hilsner og god jagt Joen

annaosowo
7 months siden

Hej Joen, tak for din kommentar :) Jeg vil først sige, at jeg ikke håber, at det lyder som om, jeg slår mænd i hovedet med det, I gør "forkert". Det er ikke min mening at dømme, hvad der er rigtigt og forkert - jeg skriver mine egne refleksioner omkring, hvordan jeg opfatter datingkulturen, og hvordan den passer til mit temperament. Dernæst vil jeg give dig helt ret i, at "man" netop skal huske at være åben over for folk og give dem en chance. For mig fungerer det bedst uden for Tinder, da jeg oplevede, at det dér var for nemt for mig ikke at gå på kompromis med mine forestillinger, hvorimod jeg i den virkelige verden sagtens kan synes om én af de typer, jeg nådesløst ville have fravalgt på Tinder. Men der er jo masser af mennesker, der har stor succes med Tinder, og så skal de da endelig bare nyde det :) I forhold til dit spørgsmål til romantik-indlægget, så tror jeg simpelthen ikke, det er muligt at give en opskrift på, hvordan romantik skal udføres. Alle har forskellige ønsker og grænser, så noget som én person vil opfatte som vildt romantisk, vil en anden person måske synes er alt for meget. Så det handler nok i høj grad om at aflæse den andens signaler, og derfor efterlyser jeg netop også tydeligere signaler, så det ikke bliver ren (umulig) tankelæsning. Men ja, det ER svært! Og til sidst vil jeg lige tilføje, at jeg mener, det er underordnet, om man er mand eller kvinde i forhold til at give/modtage romantiske gestus, så mine indlæg er ikke ment fra mig som kvinde til mænd, men ganske simpelt bare fra mig som menneske til andre mennesker :) Kh Anna.

Vis mere