5 ting, du skal huske, når du stalker dit crush på Instagram

5 ting, du skal huske, når du stalker dit crush på Instagram

De fleste af os har nok prøvet det dér med at have et lidt godt øje til en person og derfor jævnligt at være inde og lure på alt, hvad personen foretager sig på de sociale medier, ikke? Her er 5 ting, du skal huske, hvis du vil stalke dit crush på Instagram like a pro:

  1. Double tap betyder IKKE zoom på Instagram, men derimod et stort, fedt like <3 Det er måske meget godt at vide, inden du forsøger at zoome ind på det lækre strandløvebillede fra juli 2014…
  2. Ja, dit crush får en notifikation om, at du likede et billede, selvom du fjernede liket lige bagefter igen. Personen kan dog kun se præcist hvilket billede, du likede ved at gå direkte ind i app’en via notifikationen, der popper op på telefonen.
  3. Man kan altså se, hvem der har set ens instastories, så hvis du tænker, at du lige kan snige dig til at se vedkommendes 11 stories uden at blive opdaget, så tager du fejl. Heldigvis for dig kan man ikke se, hvor mange gange ens story bliver set af en bestemt person – eller kan man?!
  4. Apropos instastories: Hvis dit crush har lagt et lækkert selfie op på sin story, og story’en stopper længe før, du er færdig med at kigge længselsfuldt ind i vedkommendes smukke øjne, så kan du tap and hold’e billedet, indtil din hånd går i krampe.
  5. Sørg for at have en åben profil, så dit crush har mulighed for at stalke dig tilbage. Alternativt kan du gøre brug af det ultimative pro tip: Tag mod til dig og inviter dit crush ud i stedet for alt det hemmelighedskræmmeri! Jeg garanterer, at vedkommende bliver smigret, og hvad er egentligt det værste, der kan ske?

God fornøjelse!

No Comments
Vis mere