Karakterræs: Sådan gør jeg oprør

Karakterræs: Sådan gør jeg oprør

Jeg er ikke den store fan af eksamensræset, fordi det meget ofte medfører et voldsomt karakterræs. Ikke fordi jeg ikke er tilfreds med mine karakterer, for det er jeg egentlig som regel, men fordi mine karakterer ikke får lov til bare at være MINE karakterer.

Jeg tog tydeligvis fejl, dengang jeg blev student fra STX og tænkte, at karakterræset endelig var slut. Det var nærmest kun lige begyndt! I løbet af min tid på uni har jeg lært, hvordan alles eksamenskarakterer stadig er allemandseje.

"Hvad fik du?" er det vigtigste eksamensspørgsmål af dem alle, og hvis den nysgerrige spørger en sjælden gang gør sig umage med at lyde høflig, bliver der måske lagt ud med et "hvordan gik det?", hvortil det eneste rigtige svar selvfølgelig er et tal. Derfor bliver spørgsmålet også med det samme efterfulgt af "men hvad fik du?", hvis den adspurgte vover at svare et eller andet ligegyldigt og usammenligneligt "det gik fint/okay/godt/blandet/fantastisk/ikke fantastisk"-agtigt. Og hvis personen så er så FRÆK at undvige, så begynder man selvfølgelig bare at gætte løs fra en ende af: "Fik du 12? 10? 7?...". Det er desværre ikke en overdrivelse.

Fordi jeg selv er så træt af at få det spørgsmål, stiller jeg det af princip ikke til andre. Det betyder ikke, at jeg er ligeglad med, hvordan mine medstuderende klarer sig - det betyder bare, at det for mig ikke er tallet, det kommer an på. Som regel spørger jeg mine veninder på studiet, om de er tilfredse med, hvordan det er gået, for det er dét, der er det væsentlige for mig. Det er jo vidt forskelligt fra person til person og fra fag til fag, hvilken karakter man er tilfreds med, så er det ikke bedøvende ligegyldigt, hvilket tal der er tale om, så længe personen er tilfreds?

Mit princip om ikke selv at stille spørgsmålet er dog desværre ikke helt et tydeligt nok hint til, at jeg ikke stadig får spørgsmålet fra andre, og derfor har jeg tænkt på, hvordan jeg egentlig kan gøre oprør mod det og den konkurrencetilgang, der eksisterer på så mange studier, og som får så mange studerende til at føle, at de ikke præsterer godt nok - netop fordi man ikke kun præsterer for sig selv, men også i høj grad for andres nysgerrighed.

Jeg er kommet frem til, at jeg fremover ganske simpelt ikke fortæller nysgerrige medstuderende, hvilke karakterer jeg får. Det behøver hverken medføre en lang smøre af et svar eller en aggressiv tone - fremover svarer jeg bare noget i retning af: "Jeg holder karakteren for mig selv, men jeg er fint tilfreds med, hvordan det gik". Forhåbentlig kan det sætte lidt tanker i gang omkring, hvorfor andres karakterer egentlig er så skide vigtige at få at vide.

Oplever I også karakterræset på jeres studier? Og hvad tænker I om min strategi? Lad mig endelig høre om jeres erfaringer i kommentarfeltet herunder!

2 kommentarer
Astrid
1 time siden

Åh, kender jeg det alt for godt, og jeg er selv så dødtræt af det! Jeg skal snart aflevere mit speciale, og slipper så heldigvis for det efterfølgende. Men det gør en så psykisk træt. Jeg har veninder som mener man ikke bør skrive sin eksamen, hvis man blot går efter at bestå og ikke score 12-taller. Og bliver sure over at få 7. Det er fint nok, men ikke noget jeg bør høre på, da jeg så føler mig mindre værd i deres øjne, hvis jeg ikke får de høje karakterer.  Jeg er selv begyndt ikke at fortælle mine karakterer, og har i lang tid ikke spurgt efter dem. Tallet er ikke betydende for hvem du er som person. Det kan være, du har gjort dit absolut bedste, men som censor fandt en fejl, du aldrig havde set, og slår dig i hovedet for det med et tal. Karakterer har altid været så mærkeligt et koncept for mig. 

Mette
1 time siden

Jeg kører samme strategi og har gjort det siden jeg startede på Uni. Jeg gik ned med stress i 3.g og lærte dengang at jeg har nok i at håndtere mine egne forventninger til mig selv uden også at skulle stå til regnskab overfor andre. Med tiden har jeg blødt lidt op, men der er stadig ingen på mit studie som har det fulde overblik over mine karakterer. Det er så vanvittigt at selv medstuderende du ellers ikke har noget med at gøre føler de er berettigede til at spørge hvad du fik. Og fedt at du også afholder dig fra at stille samme spørgsmål! :)

Vis mere